Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Fad.: Christian Helledie og Ingrid Helledie, Filholm.

Helledie, Birthe Fra jernkors til trækors : Aage Th. Mariegaard - en dreng i nazihænder Fra Kristelig Dagblad 7 oktober 2007 For Birthe Helledie har arbejdet med bogen også været en personlig proces. Ved at dykke ned i historien har hun fået en større forståelse og respekt for sin dominerende og maniodepressive mor, som måske reddede familien fra at blive nazister . Birthe og Niels Helledie ses her sammen med sidstnævntes skulpturportræt af moderen, udført i stentøj. – Ajs Nielsen/Scanpix. respekt for sin dominerende og maniodepressive mor, som måske reddede familien fra at blive nazister. Birth e og Niels Helledie ses her sammen med sidstnævntes skulpturportræt af moderen, udført i stentøj. –. For Birthe Helledie har arbejdet med bogen også været en personlig proces. Ved at dykke ned i historien har hun fået en større forståelse og respekt for sin dominerende og maniodepressive mor, som måske reddede familien fra at blive nazister . Birthe og Niels Helledie ses her sammen med sidstnævntes skulpturportræt af moderen, udført i stentøj. – Foto: Ajs Nielsen.26. oktober 2007, kl. 1:00 Af Jørgen Steens </bruger/627> Annonce Danskere i tysk tjeneste Frikorps Danmark, dansk militær enhed, der i 1941-43 deltog på Østfronten på tysk side. Oprettet i juni 1941 efter Tysklands angreb på Sovjetunionen. Regeringen tillod officerer at træde uden for nummer for at gøre tjeneste i korpset, me d løfte om, at de bagefter kunne vende tilbage til deres gamle rang i det danske forsvar. Peter-gruppen, også kaldet Brøndumbanden. En af de dansk-tyske terrorgrupper under Schalburgkorpset, som blev oprettet for at gengælde modstandsbevægels ens sabotageaktioner med terror i form af schalburgtage sprængning af bygninger og tog og clearingmord som gengæld for attentater på værnemagten. Peter-gruppen blev dømt for blandt andet 100 drab, 8 togattentater, som havde kostet 26 menneske liv, og 157 sprængninger, blandt andet af koncertsalen i Tivoli. Syv af gruppens 10 danske medlemmer blev henrettet, mens de tyske medlemmer slap med fængsel og udvisning. Fold ud FRA JERNKORS TIL TRÆKORS: Aage Th. Mariegaard blev 25 år gammel henrettet som krigsforbryder. Han var naboens søn, der endte som SS-mand og terrorist i tyskernes tjeneste. Helledie-familien fulgte tragedien på nærmeste hold Aage Th. Mariegaard fik Jernkorset af 2. grad for sin indsats som frivillig dansk soldat i tysk tjeneste, hvor han kæmpede på Østfronten som medlem af Frikorps Danmark. Siden kom han med i en af besættelsestidens mest berygtede terrorgrupper , Peter-gruppen, og det blev skæbnesvangert. 1947 blev han henrettet for sin medvirken i 10 gengældelsesdrab og 32 sabotagehandlinger for tyskerne. Aage blev 25 år. Nu hænger han på et trækors. Aage, står der på skiltet over ham. Lige dér, hvor man på mange krucifikser kan læse bogstaverne I.N.R.I. Jesus fra Nazareth, jødernes konge. Her er det jo ikke Jesus, der hænger på korset, men røveren, til hvem Jesus siger, at i dag skal du være med mig i Paradis, forklarer Skagen-kunstneren Niels Helledie, som har skabt skulpturen med Aages korsfæstelse. For selv om Aage var land sforræder og morder, så er også han omfattet af tilgivelsen og frelsen i Kristus, understreger Helledie. Aage gik til alters, før han blev henrettet, så han var ikke skilt fra Gud, og når man ikke er det, er man som det udtrykkes i kristendommen levende om end man dør. Guds kærlighed, og dermed nåden og syndernes forladelse, kan ikke gradbøjes . Over for Gud er vi alle lige. Aage Mariegaard har fået sit jernkors med på skulpturen. Jernkorset fik han for kamp og sejr på slagmarken. Senere måtte han bære korset til Golgata. Et kors til spot og spe og henrettelse, men samtidig også et kors til livet. Fordi Jesus, som kom for at søge og frelse det fortabte, opstod. For Kristus er der, hvor livet går til grunde, tilføjer Helledie, som har fået en del reaktioner på sin skulptur fra præster. Positive reaktioner, fordi de her fik understreget, hvor radikalt kristendommens budskab er. Det glemmer vi ofte, når vi hører om, at Jesus omgikkes toldere og syndere. Tolderne var jo den tids landsforrædere, ligesom Aage var det. Lillesøsteren Birthe Helledie, 66 år, pensioneret folkeskolelærer og bosat i Løkken ikke langt fra barndomstidens Tømmerby, hvor Aage Marie­gaard voksede op har også fået reaktioner. Positive, men samtidig mange negative. En del lokale men te ikke, der skulle rodes op i historien om Aage. Birthe Helledie har de sidste fire-fem år arbejdet med sin bog om Aage Thomas Mariegaard. Fra jernkors til trækors har på forsiden et foto af Niels Helledies skulptur, som han skabte på grundlag af søsterens arbejde med bogen og de mange samt aler, de har haft omkring den. Birthe Helledie forsøger her at komme hele vejen rundt om Aages tragedie og finde svar på spørgsmålet, hvorfor han blev krigsforbryder og nazist. Naboens søn, som hendes bror havde gået i skole med. En kvik og intelligent bondedreng fra Vendsyssel, som blev offer for sine forældres Hitler-begejstring og den nazistiske propaganda, men for hvem tjenesten som frivillig SS-soldat i Frikorp s Danmark også var en vej til at komme ud af de ludfattige husmandskår, han var rundet af. Familien Helledie var nabo til familien Mariegaards beskedne husmandssted i Tømmerby ved Brønderslev. Meget senere fandt Birthe Helledie ud af, at naboerne langt ude også var i familie med hinanden. Nu forstod hun pludselig, hvorfor hendes fo rældre havde været ovre hos Mariegaards, den dag, de fik beskeden om Aages dødsdom. Da sagde min mor, vi må derop, for nu er de kede af det. Mor havde ellers ikke villet have noget med Mariegaards at gøre, efter at de havde meldt sig ind i nazistpartiet og forsøgte også at forbyde os børn at lege sammen. Men nu var situation en en anden. Nu, efter Aages dødsdom, var der brug for en kærlig hånd. For Birthe Helledie har arbejdet med bogen i høj grad også været en personlig proces. Gennem de samtaler, hun har haft med sine brødre, har hun ændret syn på den maniodepressive mor, som på grund af sin sygdom skulle behandles som et rådde nt æg og samtidig dominerede hele familien. Jeg har i mange år haft et dårligt forhold til min mor, men begyndte nu at forstå, at hun med sine klare standpunkter imod Hitler og nazismen har reddet os. Vi kunne måske ellers lige så let som Mariegaards været endt i tysker-begejstrin g og nazisme. Det har givet mig en helt anden respekt for hende. For, som Birthe Helledie fortæller i sin bog, var familien Mariegaard langtfra de eneste nazister på egnen, selv om Aages forældre hørte til de meget begejstrede og overbeviste. De blev så grebet af bevægelsen, at de anbragte et stort billed e af Hitler på gavlen af huset, og når der var fødselsdag i hjemmet, blev der serveret lagkage med hagekors i lyserød glasur. Det var i dette miljø, Aage og hans brødre voksede op. Mariegaards var samtidig nogle utroligt flittige og flinke mennesker, men det var, som om de var blevet besat af nazismen, fortæller Niels Helledie. Aage blev simpelthen hjernevasket. Efter krigen blev der helst ikke talt om Aage, men Birthe Helledie husker, hvordan der alligevel blev hvisket i krogene. Da hun begyndte på sit projekt, gik det hurtigt op for hende, at det var som at få hul på en betændt byld. Det viste sig , at det gamle had fra besættelsestiden langtfra var glemt. Et had der blev forstærket af, at Aage Marie­gaards forbrydelser kom helt tæt på lokalsamfundet, da han sammen med medlemmer af Peter-gruppen var med til at udføre to af besættelse stidens meget omtalte clearingmord, drabet på dyrlæge Axel Møller i Brønderslev og dennes unge assistent, Ole Vagn Larsen. Jeg har hos mange mødt den opfattelse, at Aage var et ondt menneske. Jeg ser ham derimod mere som et offer for den tid og det miljø, han levede i, forklarer Birthe Helledie. Aage var ganske ung, da han blev grebet af nazismen, og tiden va r jo præget af en frygt for kommunismen og for, at Danmark ville blive overtaget af Sovjetunionen. Det fik unge danskere til at deltage i Finlandskrigen. Andre gik, som Aage, ind i Frikorps Danmark. Aage Mariegaard deltog i juli 1941 sammen med sin fætter i et nazistisk sportskursus, hvor de blev så påvirket af den nazistiske propaganda, at de meldte sig til Frikorps Danmark og derefter blev sendt til Østfronten. Siden, da Aage Mariegaar d efter krigens afslutning ventede på sin dom i Vestre Fængsel, skrev han 13 stilehæfter om sine oplevelser ved fronten, hvor der ikke fortælles om krigens tab og rædsler, men fokuseres højstemt på heltegerninger, korpsånd og soldater-kamm eratskabet. Det var også som soldat, han siden i Peter-gruppen var med til at udføre de 10 mord, han blev dømt for. Sådan så han i hvert fald selv på det. Drabene var en krigshandling, forklarede han, alle udført efter ordre. Men samtidig er det tankevækkende, at han i sine stilehefter ikke skrev om sin tid i Peter-gruppen. Her var alligevel ikke noget at være stolt af, kommenterer Birthe Helledie. Bagefter, da man ryddede op i hans sager, fandt man et papir med ordene undskyld, undskyld, undskyld, fortæller Niels Helledie. Selv om han hævdede at handle efter ordre, ligger der hos det menneske, der, som Aage, ser ind i dødens land, en bøn om tilgivelse. Aage Mariegaard blev beordret ind i Peter-gruppen, efter at han i 1943 var blevet sendt tilbage til Danmark, da han på grund af sygdom ikke længere kunne gøre fronttjeneste. Birthe Helledie mener ikke, at Aage reelt havde et valg. Havde han sagt nej, var han blevet skudt af tyskerne. Birthe Helledie slutter sin bog med at trække en linje op til vore dages terrorisme. Som Hitler og Stalin dengang formåede at rekruttere unge til terrorisme, ser vi i dag, hvorledes en Osama bin Laden og andre er i stand til af opflamme og for føre, mener hun. På en af bogens sidste sider bringes en liste over et udvalg af krigsforbrydere deriblandt den hovedansvarlige for den tyske terror i Danmark, Otto Bovensiepen som slap fra det omdiskuterede og tilfældige retsopgør efter krigen med livet i beho ld. Modsat husmandssønnen fra Vendsyssel, hvis uheld var, at han blev dømt så kort efter befrielsen, hvor der skulle hævnes så meget. Allersidst et foto af Aages grav på Tolstrup kirkegård, med stenen, rejst af Aages forældre, forlovede og brødre. Altid savnet, aldrig glemt, lyder indskriften. Til højre for Aage ligger nu hans forældre og broderen Tage. Gravstedet til vens tre står stadig ubenyttet. Ingen ønskede efter 1947 at få familie begravet ved siden af Aage, og ingen har siden ønsket at købe dette gravsted. Birthe Helledie: Fra jernkors til trækors. Aage Th. Mariegaard en dreng i nazihænder, Forlaget Brobjerghus, 116 sider, 168 kroner. steens@kristeligt-dagblad.dk mailto:steens@kristeligt-dagblad.dk