Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

datter af husm. Søren Christian Mortensen og Karen Jensen, 22 år

Hun blev gravid som 19 årig og fødte sin datter Karen Mortensen d. 13. januar 1918. Barnefaderen blev udlagt som: Anton Knudsen, Stadil. Han var karl i Søndergaard i Tved. Maren har fortalt, at hun nærmest blev overfaldet af ham og misbrug t en mørk vinteraften, hvor hun var sat til at hente mælk i kostalden. Karlen blev bortvist fra Søndergaard, men ellers blev sagen dysset ned, måske fordi Kr. Søndergaard var en agtet mand på egnen og samtidig værge for Maren. At noge t sådant kunne foregå under hans tag, har sikkert ikke været velset.

Moderen blev tidligt syg af tuberkulose og døde i 1909. Maren var da kun ti år, og der blev lagt en stor byrde på den lille piges skuldre. Hun skulle passe de mindre søskende, mens faderen var på arbejde. Faderen anskaffede sig en husbestyrer inde, men det gik ikke så godt. Hun var ikke god ved børnene. Maren har fortalt, hvordan de ikke måtte komme ind i huset, fordi hun havde ryddet op. Maren har ligeledes fortalt, hvordan hun afstraffede hende ved at give hende en lussing, ford i hun klagede over at have ørepine. Lussingen medførte, at der blev slået hul på trommehinden, og Maren mistede en del af sin hørelse, hvilken aldrig kom helt tilbage. Efter flere forsøg med hjælp i huset besluttede faderen sig til at tag e mod et tilbud fra en slægtning i USA. Han anbragte børnene i pleje hos familiemedlemmer, som skulle tage sig af dem, indtil de var store nok til at komme ud at tjene, eller til han kunne få dem til USA. Marens værge blev hendes moster og onk el i Søndergaard i Tved (Kr. Søndergaard og Maren Jensen ).Maren kom ud at tjene hos et ældre par i Skjerk, og hun blev konfirmeret herfra. Det var ikke altid så let for den lille pige, der nu på en måde både var moder -og faderløs. Hun bl ev gravid som 19 årig og fødte sin datter Karen Mortensen d. 13. januar 1918. Barnefaderen blev udlagt som: Anton Knudsen, Stadil. Han var karl i Søndergaard i Tved. Maren har fortalt, at hun nærmest blev overfaldet af ham og misbrug t en mørk vinteraften, hvor hun var sat til at hente mælk i kostalden. Karlen blev bortvist fra Søndergaard, men ellers blev sagen dysset ned, måske fordi Kr. Søndergaard var en agtet mand på egnen og samtidig værge for Maren. At noge t sådant kunne foregå under hans tag, har sikkert ikke været velset.

Efter fødslen fik Maren en plads som husbestyrerinde. Hun mødte Johan Larsen fra Sunds. De giftede sig, og en tid boede de hos Johans forældre, der havde en gård i Linaa. Johans mor så dårligt, så Maren var hende en stor hjælp. De fik sel v flere ejendomme. Børneflokken voksede. De fik ialt sammen 13 børn, hvoraf to døde som små. De er begge begravet i samme grav som deres bedstemor og bedstefar (Chresten Larsen og Mette Kirstine Larsen) på Gjellerup Kirkegaard. Under 2. verde nskrig arbejdede Johan i kullejerne i Søby. Han tjente så gode penge, at han var i stand til at købe en ejendom i Olling ved Kibæk.(Højkilde) Han fik vrøvl med hjertet, og man besluttede sig til at flytte til Holstebro. Her havde Joha n købt gartneri på Tangsvej 31. Maren var med overalt i gartneriet samtidig med, hun sørgede for alt det huslige. Det var dårlige tider for gartneri, så det blev afhændet. Maren var en meget ihærdig dame. Hun syede og strikkede alt tøj ti l den store børneflok, samtidig med at hun i mange år syede tøj for en fabrik. Mens man havde landbrug hjalp hun til både ude og inde. Efter at være flyttet til Nordkap i Holstebro vaskede hun tøj på Overgaards Vaskeri. Det var lange og str enge dage ved vaskebrættet, og især om vinteren var det et koldt og hårdt arbejde at skylle alt tøjet i iskoldt vand. Hun begyndte at gøre rent hos flere private: Terkildsen på Stationsvej, Købmanden på Stationsvej, Stationsforstandere n og hos tandteknikker Jørgensen i Nørregade. Desuden gik hun med "Julens Glæde" i mange år. Efter Johans død, rejste Maren hvert år til udlandet med pensionistklubben ved Nørrelandskirken. Rejserne blev lavet af sognepræst Jens Hvas s og hustru. Maren så hvert år frem til disse ture, der gik til f.eks. Ålandsøerne, Norge, Østrig og flere andre steder. Maren nåede at holde 10-års jubilæum. Hun gik heller ikke af vejen for campingture til både England, Frankrig, Italie n og Bornholm.

Maren var frisk og rørig, indtil hun havde styrt ned ad trappen hos et af sine oldebørn. Her fik hun et sammenfald af nogle ryghvirvler og en voldsom hjernerystelse. Hun blev indlagt på intensiv på Roskilde sygehus. Hun havde også fået bru d på flere ribben. Hendes ene lunge var punkteret og faldet sammen. Ingen troede, hun overlevede styrtet, men det lykkedes lægerne at få lungen til at fungere igen ved at håndventilere den. Efter ca. 14 dage, blev hun overflyttet til Holstebr o Sygehus. Hun var dog ikke i stand til at gå ret meget efter denne tid.

Maren havde også efter denne oplevelse lungeproblemer.

Maren blev pludselig syg. Man opdagede hun havde kræft i nyrerne. Der var ikke noget at gøre.