Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

overtog ved sit giftermål svigerfaderens gård i Bindesbøl. Las Nielsen var lige som sin far herredsfoged i Nørre Horne Herred og var tillige fuldmægtig for lensmanden på Lundenæs. I Las Nielsens tid som herredsoged blev adskillige hekseprocesser behandlet. Den daværende præst i Aadum, Christian Pedersen, synes at have været særlig ivrig efter at forfølge hekse. Las Nielsen optrådte dels som hans hjælper i anklagen mo d nogle af heksene, og dels som andre udlagtes og anklagedes forsvarer. I 1619 blev Johan Hvidsdatter fra Gjedbjerg i Aal Sogn indstævnet for Viborg landsting. Det var præsten i Aadum, der til landstinget indkaldte kirkenævningene for at få de res dom bekræftet. Anklagen gik ud på, at Johan og hendes søster Margrethe i langsommelig tid havde taget mælk og øl fra Las Mikkelsen i Bindesbøl og Anders Frandsen. Da Johan var kommet i usattes maal (skænderi) med sidstnævnte, fordi ha n havde slåethendes ko, havde hun ved troldom taget livet af tvende øg. Desuden beskyltes hun for med sin trolddums kunst og bedrift at have voldt præsten sygdom samt hans og Las Mikkelsens mors død. Det værste bevis imod hende var dog, at hu n var "rømt og siden tvende gange af fængsel udbrudt og undvigt, hvilket hun og selv er gestendig (tilstår) og i så måde gerningen vedgangen". Lensmand på Asmild Kloster, Niels Krag til Agerkrog, under hvis forsvar Johan Hvidsdatter må have hørt, lod på herredstinget optage et otte mands vidne over, at hun, før dommen fældedes over hende, i Las Nielsen i Bindesbøls nærværelse be kendte bekendte ved Helgens Ed og oprakte finger, at første gang, hun bortrømte fra Aadum Kirke, " var Las Bindesbøl aarsag derudi, idet han befalede hende at drage ned til hans gaard, den dag Anne Staffensdatter blev brændt." Las Nielsen i Bindesbøl blev af den anklagede beskyldt for at have bortfjernet 12 tavler bly fra Aadum kirke, som han "lod kaste over Groben paa Degnens Have" Denne beskydnings rigtighed bekræftedes af Johan Hvidsdatters mand, Christian grøn. Las Nielsen benægtede indigneret rigtigheden af denne beskydning, og landsdommeren tog da heller intet hensyn dertil. Johan Hvidsdatter blev dømt i henhold til den brændte Anne Staffensdatter bekendelser, på trods af Recessens bestemmelse om, at en misdæders ord ikke skulle stå til troende, og endvidere på grundlag af, at hun intet vidnesbyrd kunne frem lægge om, at hun havde forholdt sig ærligt og kristeligt " medens et ondt Rygte for Troldom havde påhængt hende". Det gik ikke bedre for moderen Maren Christens, hvis sag blev behandlet for Viborg landting senere på året. Det var atter Las Nielsen i Bindesbøl, der optrådte som anklager. Han lod indkalde for landstinget de kirkenævninge der havde, der hav de oversvoret Maren Chritens trolddom, for at få deres Ed og Tog kendt ved Magt". Maren Christens var udlagt af 3 andre troldkvinder: Karen Christens, Anne Staffensdatter i Odderup og endvidere af datteren Johan Hvidsdatter. Maren Christens havde boet i Obling i Sønder Bork og havde her lært trolddom af en gammel kvinde. Hu n blev anklaget for mange ting, der var set for 14-15 år siden. En kone vidnede, at hendes første mand Per Ibsen havde nægtet Christen Hvid noget af en stud, denne havde stukket ihjel for ham, og 4 år efter mistede de deres bedste svin, og de t havde Maren Christens gjort ved troldumskunstner; hun og Johan Hvidsdatter var 2 vitterlige troldfolk! Maren Christens var så rømmet fra Sønder Bork til Aadum, og her optrådte Las Nielsen i Bindesbøl som hovedanklager mod hende. Maren Christens havde lovet ham ondt, og straks derpå blev et af hans øg sygt. I dombogen gengives ialt 12 vidnesb yrd imod hende. Landstingets dom hævder, at vidnerne beviste, at Maren Christens havde lovet folk ondt, "som dem i adskillige Maader er hændet". De fremmødte vidner bekræftede deres vidnesbyrd, og Las Nielsen i Bindesbøl fremstod for landstinget med oprak t finger og helgens ed og sigtede Maren Christens som en vitterlig troldkvinde. Desuden havde trende misædere sagt hende skyldig i troldoms bedrift, og da der intet kunne fremlægges om, at hun havde skikket sig ærligt og kristeligt, men at hu n tværtimod i langsommelig tid havde haft troldoms rygte og derpå var bortrømt, lod landsdommeren hende følge datteren og Anne Staffensdatter på bålet. Aadumpræsten, der havde ladet Johan Hvidsdatter fængsle, havde været ivrigt efter at få at vide, hvem hun var i ledtog med om sine trolddomskunstner, og det lykkedes ham i fuldt mål. Hun bekendte d. 29 juni 1619 "en hel Hoben" om kvinde r og en enkelt mand i sognet, som havde været med til hendes kunstner. Mange af disse blev indkaldt for landstinget, hvor sagen behandledes d. 22 april 1620. Mærkværdigt nok optræder Las Nielsen Bindesbøl, der havde virket så stærkt fo r at få Johan Hvidsdatter og hendes mor dømt, nu som de sigtedes "visse Bud", d.v.s. Fuldmægtig og forsvarer. Dette kan kun forstås således, at han har stået i venskabsforhold til en eller flere af disse sognefæller. Han erklærede uden vid ere Johan Hvidsdatters udlæggelse for løgnagtig digt og påfund, og deri landstingsdommeren ham medhold: Johan Hvidsdatter var en misæder, som var "heden rette for Troldoms Bedrift", og det var ikke bevist, at de anklagede havde lovet noget ond t, som dem var vederfaret, og bekendelsen var ikke så nøjagtig, at den burde have nogen magt eller komme dem til nogen forhindring. Altså blev alle de udlagte fuldstændig frifundne. Las Nielsen blev i 1595 udnævnt til kirkeværge for Aadum kirke. Han interesserede sig for kirken og dens udsmykning, idet han skænkede den både en prædikestol og en altertavle. I 1754 fandtes på kirkens nordside et epitafium over Las Nielsen med hustru og børn