Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Del af efterslægt i "Arkiv for genealogi og heraldik" 5.-6.hefte s.169 ff. Nok 8 børn, hvoraf 2 døde unge. Blev præst og var præst ved Christiansborg Slotskirke og huspræst for Frederik den 2. Senere blev han provst i Århus og her blev gif t anden gang med borgermesterens datter Cecilie Lauritsdatter Fogh. Kilde: Aarhus Stifts Aarbøger; IV. (1911), pp 50- Aarhus Familier i ældre Tid. Ved Torkil Baumgarten. Et af de Slægtsnavne, der har holdt sig i Aarhus og Aarhusegnen igennem Aarhundreder er Navnet: Blichfeld eller Blichfeldt. Slægtens Stamfader Magister Christen Ottesen Blichfeld vare den femte Præst ved Frue Kirke efter Reformatione n og døde 1596. Hans første Hustrus Fader vare den første lutherske Præst i samme Embede; efter hendes Død ægtede han Cecilie Lauridsdatter, der tilhørte den gamle Aarhusslægt Fogh. Af hans otte Børn kom de fem i den gejstlige Stand so m Præster og Præstehustruer. Den ældste Søn Otto Christensen Blichfeld blev Rektor, først i Randers, senere i Viborg, hvor han døde 1625, hans eneste Søn Peder Hans Ottesen Blichfeld (var f.o. 1620) blev Dr. med. i Viborg 1668, og døde de r 1684, dennes Hustru Maren Renberg blev Moder til et Barn, der døde tidligt. Den anden Søn Peder Christensen Blichfeld blev Præst for Værum og Ørum, og Provst i Galten Herred, han døde 1649. Den tredje Søn Henrik Christensen Blichfel d døde 1633 som Præst for Tirstrup og Fuglslev Sogne, og Provst i Sønder Herred. I sit første Ægteskab med Karen Hansdatter blev Henrik Christensen Blichfeld Fader til en Søn: Christen Henriksen Blichfeld, der døde som Præst for Lynga a og Skjød (1641), og hvis Søn Magister Henrik Christensen Blichfeld blev Præst ved Aarhus Frue Kirke og Provst i Ning Herred. Han døde 1703 og er begravet i Domkirken. I Anledning af en Klage fra ham til Kancelliet, saa befalede Frederik de n 4de: "at Sognepræsten til Domkirken altid skal tillige være Stiftsprovst og Provst i Hasle Herred"; ved denne Lejlighed hævdede Kongen saaledes Stifts Hovedkirkens Anseelse. I to Ægteskaber blev Magister Henrik Blichfeld Fader til syv Børn, 2 Sønner og 5 Døtre; deres Arv efter Faderen blev 36 Rdl. 1 Mk. 12 Sk. til Sønnerne, og 18 Rdl. 14 Sk. til Døtrene. Enken Margrethe Johansdatter Rhumann, en Datter af Provste n Johannes Wolfgangsen Rhumann ved Domkirken, sad Enke i næsten 50 Aar. Hun var født 1662 og blev over 90 Aar gammel. Hun ejede en sjælden Samling af Familiens Skilderier, der spredtes efter hendes Død. Hendes Stervboe be-fandtes i en saa ring e Tilstand, at hendes Laugværge Jens Laasbye maatte ansøge om fri Begravelse for hende i Frue Kirke og Ringen med Klokkerne fra begge Kirker. Tilladelsen blev omsider givet, og Kirkerne frafaldt deres Krav paa Boet. Men Arvingerne, hendes egne to Børn: Hans Rhumann og Anna Catharina, var allerede døde, og meldte sig aldrig. Det kom maaske ikke til deres Kundskab, at der ganske uventet blev en Rest: 50 Rdl. 2 Mk. 10 Sk. tilbage i Dødsboet. Pengene betroede s Stiftamlmanden in deposito. Magister Henrik Blichfelds Børn af første Ægteskab med Karen Christensdatter Friis vare:

1. Magister Christen Henriksen Blichfeld, Præst i Køge, d. 1709,
2. Karen gm. Magister Peder Paulin, først Rektor i Ringsted, senere Præst til Roskilde Domkirke (d. 1729),
3. Margrete gm. Raadmand Niels Lauridsen Fogh i Aarhus, d. 1710, og ved ham Moder til fem Børn,
4. Mette gm. Magister Jørgen Rhodius, Rektor i Aarhus, d. 1731, og
5. Maren gm. Hans Thomassøn Strømborg til Vinderslevgaard. Af Tirstrup Præsten, Magister Henrik Christensen Blichfelds Børn af 2det Ægteskab med Eva Justdatter Saxe skal her omtales to Sønner: Just og Frants Henrikssønner Blichfeld. A. Just Henriksen Blichfeld. Han er født i Tirstrup Præstegaard 1621 og døde som Forpagter af Jensgaard i Bjerre Herred d. 15. August 1667 i ugift Stand. Straks efter Faderens Død flyttede hans Moder til Aarhus for at lade Sønnerne besøge La tinskolen, og det Var vel ogsaaMeningen, at Just sammen med sine fem Brødre skulde opdrages til at være Præst. Men han havde ikke Lyst til Bogen. Hans Morbroder Peder Justsen Saxe, f. 1588, der var i Tjeneste hos Lensmanden over Stavanger Le n Jørgen Brockenhuus, tog ham med sig til Sebbergaard og senere til Halsnø Kloster, hvor Just Blichfeld blev opdraget sammen med Lensmandens Børn.

Det postulerede første ægteskab kendes kun fra den senere (ca. 1750) norske slægtstavle, men har sandsynligheden for sig. De fleste datidige præster giftede sig, så snart de fik embede.

1. Gift med N.N. før 1565, hun døde før ca. 1566. (Børn?).

I Personalhistorisk tidsskrift 2006:2 s. 179-203 er en ny redegørelse for Chr. O. Blichfelds efterslægt på grundlag af oplysninger fra Århus bys tingbog, hvorefter jeg placerer børnene hos de deri angivne ægteskaber. I samme tidsskrift 2008. 1 kritiseres oplysningerne i artiklen fra 2006 og argumenterne for børnenes placering drages i tvilv.