Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Kun to år gammel kom Christian med sine forældre til Vorbasse. Her købte de Vorbassegård. Christian var hjemme på gården, men tjente et år i en plads ved Ryomgård. Christian Terp overtog ejendommen efter sine forældre, Lene og Peter Jensen Terp (farmor og farfar). De blev begge meget gamle, og faster og onkel passede dem stort set til det sidste. Kun til sidst fik de vist lidt hjælp udefra. Da Christia n og Gerda blev gift og overtog gården, flyttede de to gamle på aftægt i et lille hus i den anden ende af haven. Og det var aftægt i ordets bogstaveligste forstand. Når vi kom til middag på familiebesøg, troppede de altid op lidt i 12 - i fineste søndagspuds. Farmor havde sit hvide snipforklæde på, hæftet fast med en broche - og også gerne med en hvid krave i halsen på den sorte eller mørkeblå kjol e. Og farfar havde sin lyse skjorte med mørk vest på. Jo, der var stil over dem - i hvert fald i de første mange år. - I de senere år af deres levetid blev de ret senile begge to. Farfar gik først væk - senere farmor, men hun kunne da og så holde én i ånde døgnet rundt.

Onkel Christian var i sine unge dage på Børkop højskole og plejede nogle af disse venskaber lige til det sidste. Han og faster deltog da også gerne i den årlige højskolefest. Christians og Gerdas gård ligger lige midt i Vorbasse, og det har bevirket, at størsteparten af det nybyggeri, der er opført efter 1950'erne, er blevet lagt på deres jord. Det vil sige, kommunen har købt det op, stykke for stykke, efterhånde n som der blev brug for at udvide villakvartererne. I begyndelsen af 1970'erne, da vi var flyttet til egnen og derfor besøgte dem hyppigere, havde Onkel Christian stadig kreaturer, grise og jord omkring gården. Men efterhånden var kun stuehuse t tilbage, og da Faster Gerda solgte det, lå det midt i parcelhuskvarteret, berøvet sine staldlænger, udhuse og jordtilliggender. Og nu ser det ikke engang længere ud som en tidligere gård, men som en forvokset villa.