Schmidts familietræ (www.sm1.dk)

Dette par metaget fordi 3 af deres børn bliver gift ind i slægten. http://www.biltoft.dk/starten.htm. (Der var en datter mere: Hansine Michaline Biltoft født den 25 Apr. 1823)

Stamfædrene til Biltoftslægten var Fæstebønder under Nørholm Gods, men der findes ingen Oplysninger om Slægten i forrige Tider. Den første, der kendes lidt om, er Christen Madsen, f. 23. oktober 1798 i Biltoft, Næsbjerg Sogn. Slægten ha r også en Rod i Øse Sogn, idet Chr. Madsens Moder, Ane Jensdatter, var Datter af Jens Knudsen og Hustru Kjerstine Iversdatter af Øse. På Seminariet antog Christen Madsen Navnet Biltoft. Da Biltoftslægten kom i Forbindelse med Vedstedslæg-ten, var det to Slægter med forskelligt Præg, der blev forenet. Vedstedslægten var i Besiddelse af en vis Flothed, med Lyst ti l at tage sig ud og var ikke bange for at lade en Skilling rulle i visse Tilfælde. BiItoftslægten var derimod nøgtern og økonomisk og kunde samle Skillingerne sammen. Derfor så man også det Sær-syn, at Chr. M. BiItoft på sine gamle Dage va r en velsitueret Degn, der kunde give sine Børn en virkelig: Medgift, medens andre Degne sad i Armod, så deres Enker undertiden måtte søge Ly i Fattighuset. Chr. M. BiItoft var en velbegavet Mand, høj og rank af Vækst, men i sine senere År meget svær, så han vejede ikke så ganske lidt over 200 Pund. Han fik sin Uddannelse på Præstegårdsseminariet i Nustrup i Sønderjylland, hvorf ra han dimitteredes 15. februar 1821 med Hovedkarakteren »Udmærket duelig«. Af hans Dimissionsattest er der bevaret et Brudstykke, der viser følgende Karakterer: Boglæsning: ug, Dansk Grammatik: mg, Religion: ug, Bibelhistorie: ug.

På sine gamle Dage fik BiItoft flere Gange tilsendt Foræringer fra Sæbefabrikant C. J. Aggerbæk i Horsens, hvem han havde holdt Skole for; da Aggerbæk var fra Fåborg Sogn, må Biltoft vel nok have holdt Skole der. Han har vist også være t Huslærer hos en Told-kontrollør i Gredstedbro, men det er først, da han blev Degn i V. Nykirke, at man ved noget særligt om ham.

1822 døde Degnen i V. Nykirke, Hans Michael Jensen Raunsø, 27 År gl., efterladende sig en ung Enke og to Småpiger. Da hun ikke kunde få Pension efter Manden, var hun meget uheldig stillet. Ejeren af Endrup-holm, Tøger Teilmann, havde Kaldsre t til Embedet, og han stillede den Betingelse til den Lærer, der ønskede at få Ansættelse i Embedet, at han skulde ægte Degneenken for på den Måde at fri hende for Fattigvæsnet. Hendes Enkestand blev kun kort, thi få Måneder efter kom en statelig, ung Mand til Raunsø Degnebolig, det var Seminarist Chr. M. Biltoft. Da han var bleven bekendt med Betingelsern e for at få Embedet, besluttede han sig til at rejse til Raunsø for at stifte Bekendtskab med Enken og se på Børnene.

Biltoft har som ældre Mand fortalt således herom: »Jeg var jo en ung Mand, der så godt ud, og da jeg fik Enken at se og kom til tale med hende, syntes jeg godt om hende, og hun så godt ud, ligeså de små Børn. Vi blev enige om Giftermålet , jeg søgte og fik Embedet, og det gik godt«.

10. juni 1822 blev han kaldet til Embedet, og den 27. juli holdt de Bryllup. Ja, Ægteskabet gik godt, og det er nok Sandhed, men hans Kone var også en sæ-lig godmodig og tålmodig Kvinde. Om hun egentlig var lykkelig, er vel nok tvivlsomt, ude n at det dog de-med skal siges, at hun var ulykkelig. Biltoft var en streng Skolemester, og Hjemmet kom til at bære Præg af det samme, men han agtede sin Kone og var klar over, at han havde en god Kone. - Det havde næppe været af Vejen, om ha n noget oftere havde ladet hende mærke det. - Børneflokken blev stor, og det var ikke altid let for Moderen at have Børnene således, som Faderen forlangte det; de skulde være stille og ordentlige i Hjemmet, og der måtte ikke meget vedkomme , inden der kunde opstå Fortrædeligheder, hvilket førte til, at Moderen med Børnene for det meste opholdt sig i Køkkenet og spiste der,· medens Degnen indtog sit Måltid i Dagligstuen. Biltoft var både af Autoriteterne og af Befolkningen an set for at være en særdeles dygtig Lærer, derimod kneb det for ham med Kirkesangen, da han ikke fra Naturens Hånd var særlig udrustet med Evner i så Henseende, men her var hans Kone ham en stor Hjælp. Som Lærer var han på Højde med sin Tid, streng var han, og Børnene skulde lære deres Lektier uden Slinger, og Tampen brugtes ofte, som det var Skik og Brug i de Tider. En af dem, der har fået deres gode Del af Pryglene, var hans egen Søn Mads; han vilde nemlig ikke lære Lektie rne. Det gjorde hans yngste Søster Lone meget ondt, og det angreb hendes følsomme Sind, når hendes Fader pryglede hendes Broder i Skolen. hvorfor hun også i Hjemmet tryglede Mads for dog at lære Lektierne, men Mads var i Reglen ubønhørli g og tog med Anstand sine Prygl. På den Tid, Biltoft blev. fast ansat, begyndte den ny Undervisningsmetode, som kaldtes »den indbyrdes Undervisning«, at trænge sig frem, og Biltoft tog fat med Ungdommens Energi, den passede lige til hans An læg og Anskuelser. Han blev så anset for sin Undervisning, at det danske Cancelli tilstillede ham en Erkendtlighedsskrivelse for hans Dygtighed og grundige Kendskab til Metoden. Denne Anerkendelse har nok været medvirkende til, at han til trod s for, at han snart var et halvt Hundrede År, blev forflyttet fra Nykirke til Jerne, der betragtedes for at være det bedste Degneembede på Egnen. I Juni måned 1847 flyttede han til Jerne Degnebolig. I Jerne var Skolevæsenet blevet omordnet, da Degnen Fogtm ann søgte Afsked. Skolen i Jerne nedlagdes. og Sognet inddeltes i to Skoledistrikter med nye Skoler i Veldbæk og Boldesager. Biltoft fik begge Skoler med en Vinterlærer til de yngste Klasser. Den lange Vej, især til Veldbæk, blev med Årene noget besværlig for den svære Mand, I Regnvejr blev han våd, ja undertiden gennemblødt, så trak han af det våde Tøj og tørrede det på Kakkelovnen. Der fortælles, at engang måtte han også hænge Benklæderne til Tørring og ga v det så i Underbukser. Den sidste Gang, Biskop Daugård visiterede i Jerne, var Børnene fra begge Skoler samlede i Kirken, hvor Biskoppen katekiserede. Biskoppen lagde da Mærke til nogle Børn, der svarede rask og forstandigt på hans Spørgsmål: han spurgte dem så om, fra hvilken Skole de var, og fik til Svar Boldesager. På den Tid havde Biltoft alene Veldbæk Skole, så de dygtige Børn var altså ikke fra hans Skole. Efter Gudstjenestens Slutning tog Biltoft Ordet og sagde: »Er Biskoppen ikke tilfreds med min Skole, kan jeg søge min Afsked; thi jeg er en gamm el Mand«. Hertil svarede Biskoppen: »Nej, Biltoft, det skal De ikke tænke på, De er jo omtrent på min Alder, og jeg tænker ikke på at tage Afsked«. Biltoft svarede igen: »Biskoppen kan køre omkring i Stiftet i en lukket Vogn, men jeg må gå på mine Ben en lang Vej til Skolen, uanset hvorledes Vejret er«. Biskoppen var næppe utilfreds med Biltofts Skole, men muligvis st od den ikke på samme Højde som førhen. Ikke længe efter søgte han sin Afsked og fratrådte Embedet Nytår 1866.

Han købte sig et Husmandssted til en Ko i Boldesager, og her flyttede han til. Her døde hans Hustru ganske. pludselig, inden der var gået en Måned. Senere var han en Tid hos sin ældste Datter i Øse, der med en stor Børneflok sad Enk e i små kår, Sine sidste Levedage tilbragte han hos sin Søn, Mads Biltoft, der var Gårdejer i Måde, og her døde han 13. juni 1873, 741/2 År gI. På hans Gravsten. på Jerne Kirkegård er hans Fødselsdag fejlagtig opgivet til 9. oktober 179 8, det skal være 23. oktober.